Andet bind i serien udkom i 2018 og starter i Island år 1017 og slutter i Danmark i 1300 tallet, hvor bonden Ole kæmper med at beholde sin fædrene gård.
Livene fortsætter på Jorden. Denne gang er vi på Island i år 1017, hvor Torstein, der lige har mistet sin kone, er tæt på at dø af sult og kulde. Hans dattersøn Arn rider afsted for at hjælpe ham, men turen er lang og meget farlig. Vil han nå frem i live? Og hvis han gør, vil han så komme i tide?
Dybt inde i Frankrigs skove finder Antoinette en dødeligt såret ridder, og hun indleder en kamp mod tiden for at redde hans liv. Mødet med ridderen ændrer hendes eget liv, og hurtigt er hun tilbage i minderne om et hedt kærlighedsforhold.
I Antwerpen sidder en morder og læser en dagbog. Formålet er at finde ud af, om der er nogen, der ved, hvem der myrdede Stellas mor? I så fald vil der snart ske et, eller måske flere, mord, da sandheden for alt i verden ikke må komme frem.
I Danmark i 1300-tallet kæmper Ole, en hæderlig og arbejdsom bonde, for sin fædrene gård. Ulykkerne regner ned over ham og udfordrer ham maksimalt. Kan han klare presset, eller taber han kampen?
Fire skæbner, hvis liv er fyldt med store udfordringer, hvor kulde, gudsfrygt, voldtægt, sygdom, udnyttelse, had, vold og druk blot er en lille del af deres prøvelser. Kan de nå at rette deres udvikling op, eller går de direkte ind i mørket? Og hvad sker der, når de skal stå til regnskab for deres handlinger og ikke mindst deres beslutninger?
Brugeranmeldelser fra Saxo.dk: